Niels Rejnhold

I mit arbejde som indretningsarkitekt
– tager jeg afsæt i dig og din personlighed. Boligindretning er nemlig så meget mere end tidens boligtrends. For mig handler indretning om, at din personlighed skal skinne igennem, så du får et hjem, der giver dig glæde og energi. Derfor tager mit arbejde altid udgangspunkt i de ting og møbler, du allerede har. En gammel sofa kan få nyt liv med en ombetrækning, og et billede kan få et helt andet udtryk med en ny ramme eller en gang maling. Gensidig tillid er for mig et naturligt afsæt i samarbejdet med andre mennesker. Det er min professionelle tilgang til det at arbejde som indretningsarkitekt.

En glad kunde siger:
Niels udviser stor respekt for den måde, jeg har valgt at leve på og de ting, jeg allerede har i min lejlighed. Han skaber god stemning og tager udgangspunkt i, hvor jeg selv er, hvad jeg synes og har lyst til.
Charlotte Siiger, Østerbro, København

Overblik og fokus
Jeg kan hjælpe dig med et hurtigt boligsalg, fordi jeg kan se din bolig med købers øjne. For at gøre en bolig attraktiv for køber skal din bolig fremstå på en måde, så køber kan se de muligheder, han/hun har, for at skabe sig en ny tilværelse i lige netop din bolig. Det betyder, at din indretning ikke må spænde ben for købers fantasi. Med afsæt i min strukturerede og systematiske arbejdsmetode hjælper jeg dig med at lægge en plan for indretningen af din bolig, så du kan få den solgt hurtigt.

Min personlige boligstil
Jeg er et glad og positivt menneske. Derfor lå det lige for, at jeg satte farver på væggene og købte kunst i glade farver, da jeg i 2010 lavede en gennemgribende renovering af min lejlighed. Indtil da havde jeg i årtier omgivet mig med familiebilleder, og det var hovedsageligt gamle ting, jeg havde i mit hjem. I forbindelse med renoveringen gik jeg i gang med en større oprydning og sortering. Jeg beholdt kun de smukkeste af de gamle ting. En række gamle stole fik nyt liv med en ombetrækning.

Har du brug for hjælp til din personlige indretning eller hurtigt boligsalg?

Kontakt mig, så kommer jeg forbi til en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.